Stinna Rosenquist Bech-Jessen
Mit navn er Stinna Rosenquist Bech-Jessen.
Jeg har altid haft en kreativ åre. Designet og syet
tøj, restaureret møbler, lavet butiksindretninger
og vindues-dekorationer, blandt andet hos Krone
Radio i Holbæk hvor jeg i tidernes morgen blev
udlært.
De seneste år har jeg været plaget af sygdom, og
her har maleriet været en terapeutisk aktivitet,
både fysisk og mentalt, som jeg har haft glæde af i
det tempo, helbredet har gjort det muligt.
Mine malerier er inspireret af naturens farvespil
og lyseffekter, og de varierer fra det bløde og beroligende til det vilde og udfordrende.
Håber mine billeder vil sende glæde og gode
vibrationer ud til jer, som nu besøger disse fantastiske lokaler som Birthe og Ulrik så nænsomt
og flot har skabt i deres restaurering af den gamle
Grand Biograf.