Moderne lokaler

Grand består af en foyer, handicap toilet med pusleplads, herre og dametoiletter, samt et stort lokale (salen 12,1 x 8,7 m) hvor der er plads til 80 spisende gæster. Se billede af møbler, hvor størrelse og antal er angivet. Der er mulighed for at sætte en scene op såfremt der skal være optræden, og der forefindes projektor, stort lærred, mikrofoner samt lyd og lysanlæg og højttalere som kan betjenes af alle. Vær opmærksom på, at hvis scenen sættes op, er der ikke længere plads til 80 spisende gæster.

Med direkte udgang fra salen kommer man ud til et overdækket område med terrasse varmere, hvor der er mulighed for at ryge. Desuden kan man af denne vej komme til Bagstræde, hvor der er en dejlig legeplads til børnene.

Det er muligt at tømme salen for stole og borde, og man har således ca. 105 kvm gulvplads at gøre godt med.

I stueetagen findes ligeledes et anretterkøkken, som udelukkede må bruges som sådan. Der forefindes industriopvaskemaskine, 2 x komfurer, el-kedel, dobbelt kaffemaskine, 2 stk køleskabe samt en skabsfryser. Der er champagneglas, vinglas, tallerkener samt bestik til 80 personer.

På 1. salen er en balkon hvor der er plads til ca. 20 personer. Balkonen er indrettet med borde og stole, og er velegnet til mindre møder. Bag balkonen findes der kontor/backstage-område, samt toilet.

 stueplan 12,1 x 8,7 m

plantegning over 1. sal her